8.Marts⚧initiativet svendborg

Forside og kommende arrangementerTidligere arrangementerFotos & PlakaterMediearkivLinks og inspiration

8martsplakat2023

Kvindernes internationale kampdag: For frihed og feminisme verden over

Den 8 marts markeres Kvindernes Internationale Kampdag over hele jorden. I Svendborg markeres dagen fra kl. 15.30 hos Log Ladies på Frederiksø. Der vil der være taler, optog og fællesspisning. Alle er velkomne til at vise solidaritet i kampen mod sexisme, diskrimination og strukturel undertrykkelse af minoriserede køn.

Dagen starter med fælles skilteudsmykning, snak og kaffe. Her vil Log Ladies fortælle om deres arbejde og om at at være minoritet i mandefag. Derefter er der optog gennem Svendborgs gader, som slutter på Møllergade 87. Her vil der være oplæg til dialog ved Helle Bertram Olsen (udviklingsleder ved Krisecenter Fyn) og online besøg ved Nahid Riatzi (dansk iranskfødt kvindesagsforkæmper, samfundsdebattør og foredragsholder), og fællesspisning. Fællesspisningen vil være gratis. Dagen rundes af ved 19 tiden.

Dagen skabes i fællesskab og initiativet er kommet op at stå på tværs af forskellige græsrødder med et fælles ønske om at markere kampdagen i Svendborg. Der er fra arrangørenes side en opfordring til at alle dukker op, uanset kønsidentitet.

“Vi håber at alle har lysten og modet til at dukke op, så tager vi den derfra. Der her er en kamp vi skal kæmpe sammen på en omsorgsfuld og hensynsfuld måde. Vi lider alle sammen under der nuværende patriakalske system. Ingen er frie, før alle er frie. Og det starter med minoriserede køn.” udtaler Laura Klakk fra 8. marts initiativet Svendborg.

Der er fra arrangørens side et ønske om sammen at skabe gode oplevelser og knytte bånd, der kan føre til flere initiativer i Svendborg for en solidarisk, omsorgsfuld og retfærdig fremtid.

Verden over markerer 8. Marts solidaritet i kampen imod systematisk undertrykkelse af minoriserede køn. Det er en kamp der kæmpes alle dage og alle steder, på forskellige måder, men fælles er et ønske om frihed og retfærdighed uanset kønsidentitet. Nu må Svendborg komme på banen!

  1. marts initiativet Svendborg er en sammenslutning af udenomsparlamentariske græsrødder og aktivister i Svendborg, der sammen ønsker at markere Kvindernes Internationale Kampdag i Svendborg i 2023.

8martsplakat2023